Spørgsmål og forklaringer på afvikling af dødsboer

 

Når det kommer til afviklingen af et dødsbo, så kan der være mange spørgsmål som melder sig. Det er de færreste, som har indgående kendskab til disse processer på forhånd. Derfor har vi samlet en række informationer og ofte stillede spørgsmål på siden her, så De kan blive klogere på hvad der er op og ned.

 

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo er den samling af aktiver og passiver, som en person efterlader sig ved sin død. Det kan omfatte alt fra fast ejendom, penge på bankkontoen, værdipapirer og andre ejendele til eventuelle gældsposter, som den afdøde har efterladt sig.

Når en person dør, træder der automatisk en skifteretsproces i kraft, hvor boet skal afvikles. Det betyder, at det skal afgøres, hvem der er arvinger, og hvordan arven skal fordeles. Der skal også tages stilling til eventuelle tvister mellem arvingerne og afvikling af eventuelle gældsposter.

Det er vigtigt at huske på, at et dødsbo ikke er det samme som arven. Arven opstår først, når boet er opgjort, og gældsposterne er afviklet. Arven kan fordeles i henhold til afdødes testamente eller i henhold til arveloven, hvis der ikke er oprettet et testamente.

 

Hvordan opgøres et dødsbo?

Et dødsbo opgøres ved at lave en oversigt over boets aktiver og passiver. Aktiverne omfatter alle de værdier, som den afdøde efterlader sig, f.eks. fast ejendom, penge på bankkontoen, værdipapirer, biler, smykker, kunst, møbler og andre ejendele.
Passiverne omfatter alle de gældsposter, som den afdøde har efterladt sig, f.eks. lån, kreditter, ubetalte regninger og eventuelle skattegæld.

For at opgøre boet korrekt skal man finde frem til samtlige aktiver og passiver og fastsætte deres værdi. Det kan være nødvendigt at få hjælp fra en revisor eller en advokat til at vurdere værdien af mere komplekse aktiver, som f.eks. virksomheder eller kunstgenstande.

Når boet er opgjort, skal man sørge for at afvikle eventuelle gældsposter og betale arveafgiften. Derefter kan arven fordeles mellem arvingerne i henhold til afdødes testamente eller i henhold til arveloven, hvis der ikke er oprettet et testamente.

 

Hvornår må man rydde et dødsbo?

Når et familiemedlem eller en ven går bort, kan det være nødvendigt at rydde op i deres hjem. Men det er vigtigt at huske på, at der er visse regler og frister, der skal følges.
I Danmark er der ingen faste regler for, hvornår et dødsbo skal ryddes. Det afhænger af flere faktorer, herunder arvefordeling, boets størrelse og kompleksitet samt eventuelle aftaler mellem arvingerne.

Normalt vil man dog gerne få ryddet op i et dødsbo så hurtigt som muligt, da det kan være en belastning for de pårørende at have det stående i lang tid. Derudover kan der være økonomiske aspekter at tage højde for, da det kan være dyrt at opbevare et bo i længere tid.

Hvis der er tale om et stort eller komplekst bo, kan det være en god idé at kontakte en professionel booprydningsservice for at få hjælp til at sortere og tage vare på ejendele.

 

Hvad kaldes en person der gør dødsbo op?

En person, der gør dødsbo op, kaldes en bobestyrer.

 

 

Hvad er en bobestyrer?

En bobestyrer er en person, der er udpeget til at varetage afviklingen af et dødsbo. Bobestyreren kan enten være udpeget af skifteretten eller være valgt af arvingerne.
Bobestyreren har til opgave at sikre, at boet bliver opgjort korrekt, og at eventuelle gældsposter bliver afviklet. Derudover kan bobestyreren hjælpe med at fordele arven mellem arvingerne i henhold til afdødes testamente eller i henhold til arveloven, hvis der ikke er oprettet et testamente.

Bobestyreren kan også hjælpe med at afklare eventuelle tvister mellem arvingerne eller mellem arvingerne og kreditorer. Hvis der er behov for det, kan bobestyreren også repræsentere boet i retssager.

Det er vigtigt at vælge en dygtig og pålidelig bobestyrer, da afviklingen af et dødsbo kan være en kompleks proces.

 

Hvad er skifteretten?

Skifteretten er en del af retssystemet i Danmark og er ansvarlig for at afvikle dødsboer og skifte mellem ægtefæller, som ønsker at blive separeret eller skilt.

I forbindelse med afvikling af dødsboer sørger skifteretten for at afklare, hvem der er arvinger, og hvordan arven skal fordeles. Skifteretten tager også stilling til eventuelle tvister mellem arvingerne og sikrer, at eventuelle gældsposter bliver afviklet, og at arveafgiften bliver betalt.

Når der er tale om separation eller skilsmisse, tager skifteretten stilling til spørgsmål om bodeling og fordeling af fælles aktiver og gæld.

Skifteretten fungerer som en neutral instans, der skal sikre, at alle parter bliver behandlet retfærdigt i henhold til dansk lov. Det er vigtigt at bemærke, at skifteretten kan inddrages i mange andre sager end blot dødsboer og skilsmisser, f.eks. konkursbehandlinger og tvangsopløsninger af virksomheder.

 

Kan man ringe til skifteretten?

Det er muligt at ringe til skifteretten. Du finder din lokale skifteret på linket her: https://www.domstol.dk/alle-emner/skifteret/.

 

Hvornår får man en skifteretsattest?

Man kan få en skifteretsattest, når der har været en skifteproces efter en persons død. Skifteretten er den instans i Danmark, som håndterer arv og dødsboer.

Skifteretten udsteder en skifteretsattest, når skifteprocessen er afsluttet. Skifteretsattesten dokumenterer, hvem der er arvinger, og hvordan arven er fordelt. Den kan være nødvendig i forbindelse med eksempelvis ejendomshandler eller arveafgifter.

Det er normalt den person, som har stået for skifteprocessen, der skal anmode om en skifteretsattest. Det kan også være en advokat, der har været involveret i skifteprocessen.

Hvis man er usikker på, om man har brug for en skifteretsattest, eller hvordan man skal anmode om en, kan man kontakte skifteretten eller en advokat for at få hjælp og rådgivning.

 

Hvor lang tid tager det skifteretten af behandle et bo?

Tiden det tager for skifteretten at behandle et bo afhænger af flere faktorer, herunder boets størrelse og kompleksitet samt eventuelle uoverensstemmelser mellem arvingerne.
En simpel skifteproces kan typisk afsluttes på nogle få måneder, mens mere komplekse sager kan tage op til et år eller længere.

I en skifteproces skal skifteretten blandt andet afklare, hvem der er arvinger, og hvordan arven skal fordeles. Skifteretten skal også sørge for at afvikle eventuelle gældsposter og sikre, at arveafgiften bliver betalt.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem arvingerne, kan det forlænge skifteprocessen, da skifteretten skal tage stilling til eventuelle tvister og forsøge at nå frem til en løsning, som alle parter kan acceptere.

Det er vigtigt at huske på, at skifteprocessen kan være en følelsesmæssig og stressende tid for de pårørende, og at det derfor kan være en god idé at søge professionel hjælp og rådgivning fra en advokat eller en booprydningsservice.

 

Hvornår får jeg min arv udbetalt?

Tidspunktet for udbetaling af arv afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen af arven, kompleksiteten af arvefordelingen og eventuelle testamentariske dispositioner.
Hvis arvefordelingen er enkel og alle arvingerne er enige om fordelingen, kan udbetalingen af arven ske relativt hurtigt efter afdødsfaldet. Det er dog vigtigt at huske på, at der kan være nogle sager og dokumenter, der skal afklares, før arven kan udbetales.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem arvingerne eller tvister om arvefordelingen, kan det tage længere tid at udbetale arven. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at inddrage en advokat eller at gå til skifteretten for at få afklaret situationen.

Hvis der er testamentariske dispositioner, kan det også tage længere tid at udbetale arven, da disse skal respekteres og følges i fordelingen af arven.

Generelt er det en god idé at være tålmodig og forberedt på, at det kan tage tid at få udbetalt arven, især hvis arvefordelingen er kompleks eller der er uoverensstemmelser mellem arvingerne.

 

Kan man arve gæld?

Ja, det er muligt at arve gæld i Danmark.
Når en person dør, skal der foretages en skifteproces, hvor arven skal fordeles mellem arvingerne, og eventuelle gældsposter skal afvikles. Hvis arven ikke er tilstrækkelig til at dække gælden, kan arvingerne blive pålagt at betale restgælden.

Det er vigtigt at huske på, at arvingerne ikke automatisk hæfter for den afdødes gæld personligt, men kun med den del af arven, som de modtager. Hvis der er flere arvinger, vil gælden blive fordelt mellem dem.

Det kan være en god idé at søge professionel rådgivning fra en advokat eller en revisor for at få afklaret eventuelle spørgsmål om arv og gæld.

 

 

Dødsbo

Dokumentet gælder fra:

Aconto-udlodning af arv

Som arving kan du vælge at dele eventuel arv, før du slutter boet. Dette kaldes at aconto-udlodde arven.

Besked til SKAT

Vælger du at fordele en del af arven, allerede før boet er afsluttet, skal boet – det vil sige arvingerne – senest 4 uger fra den dag, hvor arven blev fordelt, give SKAT skriftlig besked om følgende:

Udlodningsdagen

Hvad udlodningen omfatter.
Hvem der har fået udlodningen.
Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.
Fristen på 4 uger til at give SKAT besked er dog altid 4 måneder fra skifteretten har udleveret boet til skifte.

Hvis boet ikke sørger for rettidigt at sende en sådan meddelelse til SKAT, er boet stadig skattepligtigt af indtægter/udgifter fra arven. Se også afsnittet om boafgift.

Skifteretsattest

En skifteretsattest er dit og dine medarvingers bevis for, at I i fællesskab kan råde over afdødes formue.

Skifteretten udsteder en gratis skifteretsattest, når skifteretten har truffet afgørelse om, hvordan dødsboet skal behandles. Du skal vise skifteretsattesten. For eksempel når du hæver afdødes bankkonti, når du sælger hans/hendes bil eller hus, eller når en af arvingerne skal have registreret, at man har arvet værdipapirer. Du skal ikke aflevere den originale skifteretsattest – en ny koster nemlig 175 kr.

Alle som står på skifteretsattesten, er med til at bestemme, hvad der skal ske med boets formue. For eksempel hvornår gæld skal betales, og hvornår og hvordan arven skal deles. Ofte er det praktisk, at en af arvingerne står for behandlingen af boet. I så fald skal de andre arvinger give fuldmagt hertil.

For at læse mere om eventuel tinglysning af skifteretsattest se www.tinglysningsretten.dk. Her finder du også en vejledning i at anmelde dokumentet til tinglysning.

Mødet i skifteretten

Når du anmelder et dødsfald, vil skifteretten kort tid efter dødsdagen enten ringe til dig, eller sende et brev om at møde i skifteretten. I skal blandt andet tale om, hvor stor afdødes formue er, og hvad afdøde har af gæld. Hvis skifteretten indkalder til et møde, vil mødet typisk finde sted cirka fire uger efter dødsdagen. Skifteretten giver automatisk besked til SKAT. Inden mødet skal du huske:

Du må ikke fjerne noget fra afdødes hjem. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade at boligen bliver tømt, hvis alle arvinger er enige.
Du må ikke hæve på afdødes konti eller bruge af afdødes kontanter.
Du bør ikke betale afdødes regninger, fx huslejen.

Læs mere om mødet i skifteretten

Skifteformer

Skifteretten har de fleste oplysninger om afdødes familieforhold og formueforhold. Dog skal du til mødet i skifteretten blandt andet oplyse om afdødes gæld, værdipapirer, bankindestående, ejendomsvurdering og eller andelsbolig. Du skal også oplyse, om der er et testamente. Læs mere om oplysninger og papirer, som du skal medbringe til mødet i skifteretten. Medbring alle nødvendige papirer og oplysninger, så kan skifteretten vejlede dig i, hvilken af de nedenstående syv skifteformer du skal vælge.

Indbo og penge

Oplysningskravet gælder normalt ikke, hvis udlodningen vedrører

Indbo, smykker eller lign.

Kontante beløb eller bankindeståender.
Tidspunktet for aconto-udlodningen af disse aktiver skal du dog nævne i boopgørelsen.

Skattemæssige aktiver

Er der aconto-udloddet “skattemæssige aktiver” som fx erhvervsaktiver og kommanditanparter, og er udlodningen sket ved, at arvingen har overtaget afdødes skattemæssige stilling – såkaldt succession, se ordliste – skal du indsende flere oplysninger. Kontakt derfor SKAT.

Med virkning fra det tidspunkt, hvor aktivet er udloddet til dig, bliver du beskattet af de indtægter/udgifter, som arven eventuelt giver.

Boudlæg

Skifteretten kan slutte dødsboet som et boudlæg, hvis afdøde ikke efterlader sig værdier for mere end højst 41.000 kr. (2009 – 2015).

Privat skifte

Skifteretten kan udlevere et dødsbo til privat skifte, hvis:

Alle arvinger er enige om det.
Skifteretten må antage, at boets aktiver kan betale boets gæld.
Mindst én af arvingerne er myndig
ikke er repræsenteret af en værge kan betale sin egen gæld – er solvent
afdøde ikke har udelukket privat skifte i sit testamente
Ingen særlige forhold taler imod privat skifte – fx arvingernes egne private eller økonomiske forhold.
Forenklet privat skifte

Skifteretten kan udlevere et dødsbo til forenklet privat skifte, hvis:

Alle arvinger er enige om det.
Skifteretten må antage, at boets aktiver kan betale boets gæld.
Ingen arvinger eller legatarer er repræsenteret ved en værge eller skifteværge.
Afdøde har ikke udelukket privat skifte i sit testamente.
Ingen afgørende hensyn taler imod privat skifte – fx arvingernes egne private eller økonomiske forhold.

Der skal ikke betales boafgift i boet.

Boet skal ikke betale dødsboskat – det vil sige, at boets værdier ikke overstiger de fastsatte grænser.

Afdøde har ikke været selvstændig erhvervsdrivende ved dødsfaldet.
Der er ikke skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver.

Uskiftet bo

Du kan som længstlevende ægtefælle vælge at sidde i uskiftet bo, når de eneste øvrige arvinger er din og afdødes fælles børn, børnebørn, oldebørn og så videre.

Klager over skifterettens afgørelser

Hvis du er utilfreds med skifterettens afgørelse, kan du klage til landsretten. Det kaldes kære.

Du kan klage under selve skifteretsmødet. Skifteretten skriver så din klage ned og sender den til landsretten.

Du kan også klage skriftligt inden 2 uger efter, at du har fået besked om, at skifteretten har truffet afgørelse i sagen. Fristen regnes som hovedregel fra afgørelsestidspunktet.

Din skriftlige klage kaldes et kæreskrift. Du skal skrive, hvilket resultat du mener, sagen skal have, og en begrundelse for, hvorfor du mener, at skifterettens afgørelse er forkert. Du skal vedlægge kopi af eventuelle nye papirer i sagen.

Du skal sende kæreskriftet med bilag og retsafgift (se nedenfor) til den skifteret, som har truffet afgørelsen. Skifteretten sender sagen videre til landsretten sammen med en kopi af skifterettens afgørelse og de papirer, der har været fremme under sagens behandling i skifteretten.

Du får kopi at det brev, som skifteretten sender til landsretten. Hvis du har kommentarer til skifterettens brev, skal du sende dem direkte til landsretten inden 10 dage efter den dato, der står på skifterettens brev.

Landsrettens adresse finder du på landsrettens hjemmeside.

Østre Landsret
Vestre Landsret
Du skal betale en kæreafgift på 400 kr. samtidig med, at du klager. Hvis du vinder sagen, får du kæreafgiften tilbage.

Bobestyrerbo

I et bobestyrerbo er det ikke arvingerne, men en såkaldt bobestyrer, der står for at afvikle dødsboet. Et dødsbo skal behandles af en bobestyrer, hvis blot en enkelt arving beder om det, eller hvis afdøde har bestemt det i sit testamente. Det gælder også, hvis der ikke er penge nok i dødsboet til at betale afdødes gæld, eller hvis alle arvingerne er umyndige eller under konkurs.

Ægtefælleudlæg

Som længstlevende ægtefælle har du særlige rettigheder i forbindelse med arv. Hvis din og din afdøde ægtefælles formue ikke overstiger 680.000 kr. (2009 -2015), kan du få hele boet udlagt.

Forenklet privat skifte for ægtefællen

Skifteretten kan vælge at lade den længstlevende ægtefælle overtage hele boet som forenklet privat skifte, hvis:

Der ikke er andre arvinger

Der ikke er legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal betale bo- eller tillægsboafgift

Afdøde og enken/enkemanden ikke er separeret
Afdøde ikke har udelukket privat skifte i testamentet.
Alle betingelser skal være opfyldt, før skifteretten kan udlevere boet til privat skifte.

Afgørelser om begravelse

Det er sognepræsten der, hvor afdøde bor, der skal afgøre, om afdøde skal begraves eller brændes. Sognepræsten skal tage hensyn til de ønsker, som afdøde selv har tilkendegivet, for eksempel i et testamente, og til de ønsker, der er i den nærmeste familie. Hvis familien er utilfreds med præstens afgørelse, skal præsten bede skifteretten træffe afgørelse.

Hvis familien ikke er enige om, hvor afdøde skal begraves, kan de bede skifteretten træffe afgørelsen.

Den afdødes pårørende har ret til at tage sig af begravelsen, men har ikke pligt til det. Hvis ingen vil sørge for begravelsen, skal kommunen gøre det. I så fald er det kommunen, der bestemmer, hvad begravelsen må koste, herunder om afdøde skal i de ukendtes grav.

Uenighed mellem arvinger

Hvis arvingerne er uenige om, hvem der er arvinger hvordan de skal dele arven hvem der skal have afdødes ting om nogen af dem skyldte afdøde penge

hvordan boet skal behandles skal boet behandles som bobestyrerbo.

Skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle boet.

Bobestyreren afgør, hvordan boet skal administreres. Bobestyreren tager stilling til, hvornår afdødes ting skal sælges, om der skal anlægges sager om penge, afdøde havde til gode, og hvornår boopgørelsen skal udarbejdes.

rvingerne kan klage til skifteretten over bobestyrerens afgørelser. Klagen skal være skriftlig og indleveres til skifteretten senest 14 dage efter, at bobestyreren har truffet den afgørelse, man vil klage over.

Uenighed om, hvem der har ret til at arve, bliver afgjort af skifteretten. Man kan anlægge sag ved skifteretten efter samme regler som civile sager.

Sager om krav, som afdøde havde mod andre, bliver afgjort af skifteretten.

Henvisning af dødsboer til behandling ved en dansk skifteret

Efter de danske international-procesretlige regler skal et dødsbo behandles i det land, hvor afdøde havde domicil på dødstidspunktet dvs. det land, hvor afdøde havde bopæl. Det følger således også af dødsboskiftelovens § 2, stk. 1, at en dansk skifteret kun er direkte kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde havde hjemting i retskredsen.

En persons bopæl er det land, hvor han selv eller hans husstand har deres varige hjem, hvor deres ejendele i almindelig befinder sig, og hvor han opholder sig, når han ikke af særlige grunde midlertidigt f.eks. på grund af ferie-, studie- eller forretningsrejse, sygdom eller strafafsoning, opholder sig et andet sted. Uanset at de faktiske forhold således er afgørende for, om og hvor en person har bopæl, vil folkeregistrets angivelser i et vist omfang være vejledende for afgørelsen af bopælsspørgsmålet.

Det er en judiciel afgørelse, om skifteretten anser afdøde for at have hjemting i Danmark efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 1.

Såfremt skifteretten anser afdøde for ikke at have været domicileret i Danmark, kan Justitsministeriet i medfør af dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, henvise boet eller en del af dette, til behandling ved en dansk skifteret, hvis afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeriet kan også henvise boet eller en del af boet efter andre personer, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Det bemærkes, at selvom et dødsbo henvises til behandling ved en dansk skifteret, er det som udgangspunkt de arveretlige regler i domicillandet, der er afgørende for selve arvedelingen.

En ansøgning om henvisning af et dødsbo til behandling ved en dansk skifteret skal sendes til:

Justitsministeriet
Civilkontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
jm@jm.dk

Efter fast praksis sker en eventuel henvisning af et bo, som bl.a. indeholder fast ejendom i Danmark, til skifteretten i den retskreds, hvor den faste ejendom er beliggende. Boer, som ikke indeholder fast ejendom i Danmark, henvises efter praksis til skifteretten i den retskreds, hvor aktiverne befinder sig, eller til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl.

Den sædvanlige sagsbehandlingstid i sager om henvisning af dødsboer til behandling ved en dansk skifteret er ca. 2 måneder, når Justitsministeriet har modtaget de nødvendige oplysninger og dokumenter (se punkt fire nedenfor).
Betingelserne for henvisning

1. En henvisning forudsætter, at der ikke skiftes i afdødes domicilland eller at et eventuelt skifte ikke omfatter de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.

Den, der anmoder om henvisning af dødsboet, skal derfor typisk indsende dokumentation fra myndighederne i afdødes domicilland for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet dér for så vidt angår de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.

I visse tilfælde er Justitsministeriet – på baggrund af ministeriets tidligere sager – bekendt med, at et skifte i afdødes domicilland forudsætter en anmodning fra arvingerne. Såfremt alle arvingerne over for Justitsministeriet tilkendegiver, at de ønsker boet behandlet i Danmark, kan Justitsministeriet på den baggrund lægge til grund, at der ikke sker et skifte i afdødes domicilland. I disse tilfælde er dokumentationen fra myndighederne i afdødes domicilland som udgangspunkt ikke nødvendig. Dette gælder f.eks. Spanien, England og Tyskland.

2. Den, der anmoder om henvisning af dødsboet, skal endvidere indsende erklæringer fra samtlige afdødes arvinger, hvori de udtrykkeligt meddeler samtykke til, at boet efter afdøde henvises til behandling ved en dansk skifteret. Oplysning om mulige arvinger indhentes bl.a. via CPR-registeret samt ud fra afdødes testamente.

Baggrunden for kravet om samtykkeerklæringer er bl.a., at en henvisning af dødsboet indebærer, at samtlige de aktiver, der henvises, skal afgiftsberigtiges i Danmark. Da udgangspunktet efter de danske international-privatretlige regler som nævnt ovenfor er, at boet skal skiftes i afdødes domicilland og afgiftsberigtiges dér, tilsiger hensynet til arvingerne, at de selv har erklæret sig indforståede med, at boet henvises til behandling ved en dansk skifteret med en deraf følgende afgiftsberigtigelse her i landet.

3. Herudover skal den, der anmoder om henvisning af dødsboet, indsende en dødsattest, en kopi af afdødes testamente samt en nærmere specificeret oversigt over, hvilke aktiver der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.

Hvis afdøde ikke har oprettet testamente, skal Justitsministeriet have oplysning herom.

4. En ansøgning om henvisning af et dødsbo til behandling ved en dansk skifteret skal således vedlægges:

§ Dokumentation fra myndighederne i afdødes domicilland for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet dér for så vidt angår de aktiver, som ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret (se punkt 1 om visse lande, hvor dette ikke er nødvendigt).

§ Erklæringer fra samtlige afdødes arvinger, hvori de udtrykkeligt meddeler samtykke til, at boet efter afdøde henvises til behandling ved en dansk skifteret.

§ Dødsattest.

§ Kopi af afdødes testamente, hvis et sådant er oprettet.

§ Nærmere specificeret oversigt over, hvilke aktiver der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret.

Har De spørgsmål, er De naturligvis velkommen til at kontakt os for en uforpligtende samtale på tlf 30 49 48 10.

Vi håber at de vil benytte Hovedstadens dødsbo og konkurs.